Streymoy er - med et areal på 374 km2 - Færøernes største ø. Her bor omkring 22.000 mennesker. Her er vores hovedstad, Tórshavn, som i dag i areal dækker næsten halvdelen af øen, samt øerne Hestur, Koltur og Nólsoy. Færøernes midtpunkt er i Tórshavn kommune.
I Tórshavn har vi meget at tilbyde gæsterne. Der er historie, kultur, natur og byliv. Streymoy er trods alt ikke kun Tórshavn, der er også større og mindre bygder, fjorde, dale, høje fjelde og her er vandfaldene. Forbindelserne er gode alle steder. Det er muligt at rejse fra Tórshavn til et hvert sted på Færøerne og retur samme dag.
Overnatningsmulighederne er gode i Tórshavn, men også udenfor byen er muligt at overnatte i sommerhuse, bed & breakfast, forsamlingshuse og hoteller. Campingpladser til telte og caravaner findes også. Der er mange gode spisesteder i Tórshavn og udvalget er helt fra gourmetrestaurant til caféer. I Vestmanna er der en restaurant og caféer findes i Nólsoy, Vestmanna og Tjørnuvík.
Med denne hjemmeside kan interesserede finde information om alt, som Tórshavn og Streymoy byder på.