Kynbøting av menniskjanum – fyrr og nú

Høli: Skálin
Longd: 2 tímar við steðgi

Vinarliga boða frá luttøku, um tit eru ein størri bólkur, sum t.d. ein skúlaflokkur. Send okkum eini boð á nlh@nlh.fo og viðmerk hvussu nógv tit verða.

Ílegukanningar sum fosturdiagnostikkur hava við sær fleiri etiskar tvístøður. Hvussu bera vit okkum at við slíkum sera torførum valum, ið koma í kjalarvørrinum av størri vitan um sjúkur og ílegur?

Kom og lurta, tá Tobias Wang, professari, fer at hava fyrilestur um júst hetta. Fyrilesturin verður stroymdur beinleiðis frá Aarhus Universiteti.

Aarhus Universitet skrivar:
Forelæser: Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

”Er det et problem for menneskets fremtid, at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af, hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt? Hør, hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende, og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2019.